CLARA EGGERS

Clara (@claraeggers) er en fornøjelse at følge på Instagram med hendes smukke, strikkede kreationer og fantastiske ærlighed og umiddelbarhed. Kunne du tænke dig at lære Clara lidt bedre at kende, så læs med herunder, hvor Clara svarer på ti spørgsmål til Kit Coutures vennebog.
___

Hvis jeg skulle beskrive mig selv med tre ord…
Uha, det afhænger lidt af, om spørgsmålet er målrettet mig som privatperson eller mig som kreativ, haha. Som strikker vil jeg sige: Perfektionistisk, entusiastisk og legesyg. 

Derfor gik jeg i gang med at lave håndarbejde…
Jeg har været vild med håndarbejde, så længe jeg kan huske. Billedkunst, Sløjd og Håndarbejde var mine absolutte yndlingsfag i skolen, og jeg husker ikke meget andet fra min SFO-tid end at sidde i krearummet og nørkle med mine små børnefingre. Jeg var et meget sensitivt barn (ligesom jeg er en meget sensitiv voksen) og trivedes ikke synderligt i folkeskolen, men i håndarbejdet fandt jeg ro. Min strikkehistorie startede også, da jeg var barn, og udsprang vist af noget hækling i Håndarbejde, men jeg er ikke helt sikker. Jeg kan huske, at jeg endte med at få den samme strikkebog to gange: den hed Pind 10, og jeg gik selv i den lokale garnbutik for at købe de dertilhørende strikkepinde for mine lommepenge. Jeg strikkede kun ret og vrang, frem og tilbage, og så syede jeg det bare sammen, hvis det skulle være rundt. Som børn gør det bedst, hoppede jeg dog videre til andre hobbyer: Jeg syede, tegnede og malede, spillede musik, gik til tusind ting. Jeg tegnede og malede stadig en del igennem min gymnasietid, men strikketøjet samlede jeg først op igen i foråret 2019. Jeg havde været arbejdsløs, siden jeg færdiggjorde min kandidatgrad i sommeren 2018, og var slået ret hårdt omkuld af ledighedsstress. Jeg kunne se på Instagram, at man ikke længere blev kasteløs, hvis man strikkede. (I folkeskolen var det nemlig et kæmpe hit…) Så jeg tænkte, at det kunne umuligt være så svært, og så brugte jeg alt for mange af mine dagpenge på at købe garn til en Novice Sweater, og så gik jeg ellers bare i gang.

Mit første projekt nogensinde var…
Hvis vi ser bort fra barndomsstrikkeriet (hvor huer og tørklæder var det store hit; alt godt fra "Pind 10"), var mit første rigtige strikkeprojekt en Novice Sweater fra PetiteKnit. Jeg vidste ingenting om strikkefasthed, så jeg købte bare det garn og de pinde, der var angivet i opskriften, og så strikkede jeg ellers en str. S, som i realiteten nok nærmere er en XXS. Jeg kan huske, at jeg, efter at have vasket og "blokket" den, endte med at fugtiggøre halskanten og klemme den ned over en Margretheskål, og ærmerne fik samme tur med runde glas fra IKEA. Det lykkedes mig at få den på, haha, og omend lidt stram i det brugte jeg den faktisk også en del, indtil jeg forstod, at jeg nok var sådan en, der skulle gå op en pindestørrelse eller to - og derefter faktisk strikkede noget, der passede. Nu kan jeg ikke få mig selv til at skille mig af med den - eller trevle den op. Så den ligger pænt i skabet og minder mig om, at det godt kan betale sig bare at springe ud i det. (Og at alt kan fikses i blokningsprocessen...)

Det håndarbejdsprojekt, jeg er mindst stolt af, er…
Mit andet strikkeprojekt, det der kom efter Novice Sweateren, ligger stadig i en plastikpose i bunden af et skab i vores kreaværelse. Jeg er ellers god til at få færdiggjort projekter; selv projekter, som ikke længere begejstrer mig. Men dét her. Puha. Lang historie kort: Efter min Novice Sweater-succesoplevelse besluttede jeg mig for at bevæge mig videre i PetiteKnits kartotek, og jeg vurderede, at jeg var klar til sværhedsgrad 2 ud af 5 stjerner, så jeg skulle selvfølgelig matche med resten af de aarhusianske kvinder i midt-20'erne og have mig en Sunday Sweater. Nu var sagen dog den, at jeg havde brugt cirka alt mit økonomiske overskud på garn og pinde til den første sweater, hvor jeg jo bare havde købt det virkelig lækre, virkelig ikke-særlig-budgetvenlige garn, som var angivet i opskriften. Budgettet til Sunday Sweateren var derfor noget skrabet, men til min store begejstring opdagede jeg, at man hos Rito kunne købe en masse garn fra Drops til nærmest ingen penge - så dét gjorde jeg! Og jeg ved, at der er mange, der har rigtig gode oplevelser med Drops-garn, og det er bare helt cool, men (ja, nu ved jeg godt, at jeg lægger mig ud med Drops-mafiaen...) jeg har altså stadig en halv sweater liggende i en plastikpose i bunden af et skab, fordi al min strikkeglæde forsvandt, når jeg havde det garn i hænderne. Jeg vidste ikke, at det var en ting, men det taktile element i håndarbejdet har vist sig at være helt afgørende for min skaberglæde.

Det håndarbejdsprojekt, jeg er mest stolt af, er…
Åha, det må være den chunky sweater i tofarvet patent, som jeg improviserede, og som siden er blevet til min første "ægte" strikkeopskrift. Det er i virkeligheden et helt simpelt design, så det er ikke, fordi den er vildt svær eller detaljerig eller lignende, at den får titlen, men den gav mig en oplevelse af at kunne materialisere en idé, og den følelse har været ret fantastisk. At noget kunne tage form og bo i mit hoved, og at det så lykkedes mig at få det ud af fingrene. Sjældent har noget været så tilfredsstillende!

I min projekttaske har jeg altid…
En saks. Der er (nærmest) ikke noget værre end at have et projekt med på farten, og at man så pludselig ikke kan komme videre, fordi man mangler noget så banalt som en saks. Har jeg siddet i en bus og overvejet at (forsøge at) bide garn over med tænderne? Mhm... (Og det ville undre mig meget, hvis jeg var alene om den slags semidesperate ræsonnementer i håndarbejdets navn...)

Det perfekte håndarbejdsøjeblik for mig er…
Når noget optager mig så meget, at jeg glemmer tid og sted og bare er i min egen lille verden. For mig kan strik - og håndarbejde generelt - være fuldstændig terapeutisk. Det giver mig ro, men holder samtidig mit hoved i gang, når jeg intet andet kan overskue. Jeg tror også, at det var derfor, jeg elskede det så meget som barn. Det gav ro til mit ellers meget larmende hoved.

Jeg finder kreativ inspiration her…
Det er lidt et kedeligt svar, men overalt, mere eller mindre. Det er de mest ordinære ting, der kan sætte gang i mit kreative system. En smuk solnedgang eller et sjovt skyggemønster på en væg. Jeg bliver selvfølgelig inspireret af andre strikkere på Instagram, men jeg inspireres nok mest af alt af farver og former, hvor end de optræder. Jeg har altid søgt mod film og kunst og arkitektur. Ikke at man nødvendigvis kan se det i mine projekter, men det er noget af det, der virkelig booster min skabertrang. Jeg bør nok også fremhæve børnefilm. Tegne- og animationsfilm til børn er ofte fuldstændig magiske, ikke kun i deres historiefortælling, men også i deres farvebrug og formgivning. 

Det kunne jeg godt tænke mig at lære…
Intarsia. Jeg vil så gerne lære at strikke intarsia, og jeg har i virkeligheden meget konkrete planer, men formår alligevel igen og igen at klemme andre ting ind foran intarsiaprojekterne på strikkelisten. Generelt er jeg virkelig god til bare at kaste mig ud i ting, men af en eller anden årsag danser jeg stadig rundt om intarsia som katten om den varme grød.

Min yndlings Kit Couture model er…
Det må være Tunø Blusen. Den har jeg bare været forelsket i, siden første gang jeg så den, og jeg synes stadig, at det er et virkelig lækkert design. Og så var den sjov at strikke! Derudover er jeg også vild med Stjernøya-serien, som bare gør mig glad og får det til at krible i fingrene på mig efter flerfarvestrik.