Guide
sådan vasker du
En fordel ved at skylle dit arbejde op inden brug er, at maskerne falder på plads - og det endelige resultat bliver endnu smukkere!
håndvask eller maskinvask
Her finder du vores bedste råd til, hvordan du bedst vasker dit færdige håndarbejde.
sådan vasker du
uld
Vi anbefaler, at du vasker det færdige arbejde i hånden i lunkent vand. Brug altid flydende uldvaskemiddel.
Efter vask presses vandet forsigtigt ud ved at rulle arbejdet ind i et håndklæde.
Hvis du har gode erfaringer med din vaskemaskine, kan du i stedet (på eget ansvar) centrifugere arbejdet let ved 600-800 omdrejninger.
bomuld
Vi anbefaler, at du vasker det færdige arbejde ved 60 grader, hvis det ikke er til beklædning.
Til beklædning anbefaler vi, at du vasker bomuld i hånden eller ved 30 grader.
silke og hør
Vi anbefaler, at du vasker det færdige arbejde i hånden i lunkent vand. Brug altid flydende
uldvaskemiddel.
Efter vask presses vandet forsigtigt ud ved at rulle arbejdet ind i et håndklæde.
Hvis du har gode erfaringer med din vaskemaskine, kan du i stedet (på eget ansvar) centrifugere arbejdet let ved 600-800 omdrejninger.
Det er vigtigt at trække det færdige arbejde i form efter vask.
blow
Vi anbefaler, at du vasker det færdige arbejde i hånden i lunkent vand. Brug altid flydende
uldvaskemiddel.
Efter vask presses vandet forsigtigt ud ved at rulle arbejdet ind i et håndklæde.
Til sidst skal du huske at ryste arbejdet godt før - og under - tørring for at genskabe garnets volumen og struktur.
Hvor tit skal uld vaskes?
Uld, lama og alpaka har den fordel, at det ikke behøver at blive vasket ret tit.
Dårlig lugt fjernes nemt ved at hænge trøjen/tørklædet/huen ud – gerne i fugtigt vejr.
Er det nødvendigt at vaske, skal det foregå forsigtigt, fordi både varme, bevægelse og enzymer (som findes i det meste vaskepulver) får materialet til at filte og dermed krymper.
Sådan vasker du
Vil du være helt sikker, kan du vaske i hånden.
Vask skal altid ske i MEGET vand, så man ikke kommer til at mase og gnubbe.
Vandet skal føles køligt på hænderne, og der skal bruges et flydende uldvaskemiddel.